Frankrig

Domaine Saint Gayan:

 

Onkel Henry og frue har jævnligt besøgt dette fremragende hus gennem de sidste firs år og hver gang testet bilens bæreevne til det yderste.

Husets historie går tilbage til 1709, og det er nu 12. generation, som er på gården - naturligvis i samarbejde med 11. og 13. generation... Familien følger ikke nogen guru - de flotte resultater nås gennem omhu fra mark til flaske. Generationers overleverede erfaringer kombineret med modernisering og ikke mindst udvidelse af kapaciteten, så der ikke opstår flaskehalse ved f.eks. presning eller lagring - kælderen har plads til opbevaring af 4 års produktion.

37 ha, hvoraf halvdelen har stokke, som er mindst 80 år gamle.

Det tørre og varme mikroklima egner sig specielt godt til Grenache, som giver vinene struktur og bedst udtrykker terroir'ets potentiale. Dens kraft tæmmes ved at blende med primært Syrah og Mouvedre samt ved lagring - vinene er særdeles holdbare.

Côtes du Rhône 2017

 

Klassisk blanding af Grenache, Syrah og Mourvèdre. Saftig og kraftig vin af en bemærkelsesværdig kvalitet til prisen.


Gigondas Fontmaria 2014

 

Laves på den bedste del af høsten - aldrig over 2 %.

Duft af sorte bær, oliven, chokolade. Flæsket, frugtig smag med tykke tanniner.

En længelevende Gigondas

Rasteau 2016

 

De 3 K'er: krydret, kompleks og kraftfuld!

Ingen make-up - den rene vare! Dyb rød farve.

En super mundfuld med en lækker eftersmag!

Chateauneuf-du-Pape 2015

 

Topvinen fra Saint Gayan.

Her får du det hele - kirsebær, blommer, sort og grøn peber, lakrids og tobak. Laaang eftersmag. Ufiltreret. 

Prøv den!

Gigondas Origine 2016

 

Denne vin lægger lige et ekstra lag på det hele! Moderat fadlagring øger intensitet og dybde.

Kraftfuld ledsager til rødt kød.