Portvine

Onkel Jørgens Vinhandel

                                - gode vine til hyggestunder

Vores DR-portvine er ikke importeret i samarbejde med Danmarks Radio, selv om grafikken ligger meget tæt på.

DR er initialerne på Domingos Ribeiro, ejeren af Quinta da Levandeira do Roncão. Han overtog de 40 ha vinmarker i 2001, og vingården har siden gennemgået en omfattende modernisering.

Målet er at lave kvalitetsvine, og ambitionerne er indfriet til fulde - DR har ingen problemer med at konkurrere med de store på smag, fylde og kompleksitet. Prøv selv!

       Fakta om portvin

 

  • kun vin dyrket i Douro-dalen i Portugal må kaldes portvin
  • området er på i alt 50.000 ha
  • laves på lokale, portugisiske druesorter, grundlæggende laves der 2 typer, Tawny og Ruby - dog laves der også hvide portvine
  • gæres indtil man har den ønskede sødme, hvorefter gæren dræbes med alkohol. Derfor indeholder portvin altid 19-20 % alkohol
  • serveres kælderkolde, 14-16 grader, i STORE glas, så du får den fulde oplevelse af duften. Hvis du ikke har prøvet det, skal du gøre dig selv den tjeneste at drikke det til ost, ikke mindst stærk ost. Men pas på - det er stærkt vanedannende! Ellers til mørke desserter.

       Tawny

 

  • lagres i lang tid på små fade, typisk 325 liter
  • navngives efter hvor lang tid, de har lagret - 10, 20 30 eller 40 år, enkelte længere. Er der ingen tidsangivelse, er den yngre end 10 år
  • vinene blandes af forskellige årgange, så tidsangivelsen er den gennemsnitlige lagringstid
  • undtagelsen er Colheita, der kan kaldes en årgangs-tawny
  • de små fade er ikke 100 % tætte, og de suger vin, så vinen bliver brun pga. iltpåvirkning
  • ingen bundfald
  • holder sig i flere måneder efter åbning - hvis du kan lade den stå!

       Ruby

 

  • lagres på meget store fade, op til 12.000 liter
  • 3 undertyper:
  • Vintage: årgangsportvin, som skal modnes på flaske i flere år, inden den drikkes

            LBV (Late Bottled Vintage): længere tids fad-

            lagring, så den er drikkeklar lige efter tapning

            Ruby: ingen årgangsangivelse, drikkeklar blandings-

            vin

  • mindre fadpræg, derfor mere frugtige end tawny og mere røde i farven
  • meget ofte bundfald, som man ikke skal smide ud - skal gennem en sigte ned i sovsen!
  • holder sig nogle uger efter åbning

DR 10-års Tawny

 

Særdeles fyldig og kompleks med tanke på, at det kun er en 10-års tawny. Frisk og tørret frugt, svesker og tobak.

Vores suverænt mest efterspurgte portvin.

pris 199 kr.

DR  Tawny

 

Rødbrun portvin med en god kombination af frisk og tørret frugt, tæt og fyldig, med en rigtig god eftersmag.

pris 109 kr.

DR 20-års Tawny

 

Fin struktur, velafbalanceret, intens og kompleks med toner af vanille, kanel og svesker.

Rigtig lang eftersmag.

pris 369 kr.

DR Ruby

 

Klar, mørk rød portvin med masser af frugt og intense tanniner, der giver vinen et godt potentiale for lagring.

pris 109 kr.

DR 30-års Tawny

 

Ravfarvet, kraftig og intens med masser af tørret frugt, svesker, nødder og honning.

Vedvarende eftersmag.

pris 599 kr.

DR LBV 2009

 

Flot, mørk rød med koncentreret frugt og stor krop. Fylder munden med smagsindtryk, som fortsætter i en meget lang eftersmag.

pris 199 kr.

DR 40-års Tawny

 

Gylden ravfarvet vin.

Fylder næsen og munden helt med sanseindtryk i et væld af nuancer i en rig buket af tørret frugt. Og en eftersmag, der bare ikke vil stoppe.

pris 899 kr.

DR White Port

 

Klar strågul med duft af eksotiske frugter, blomster og honning. God balance mellem syre og sødme. Drikkes køleskabs-kold som aperitif eller til lyse desserter eller ost.

pris 109 kr.

Onkel Jørgens Vinhandel

Fåborgvej 85, Fåborg, 6818 Årre

Tlf. Onkel Jørgen: 40457758, Tlf. Onkel Henry: 61314013

Mail: vin@onkeljorgen.dk

CVR-nr.: 31836867

mobile pay: 98778

bank reg nr.:. 7637

konto nr.: 2034967