Tyskland

Britzingen Winzergenossenschaft:


ligger i det solbeskinnede Markgräferland, et af Tysklands sydligste vindistrikter på højde med Alsace, men på den anden side af bjergkæden Vogeserne. Der har været dyrket vin i området siden år 773. Kooperativet er på Tysklands DLG-Top-100-liste og består af 165 små vinbønder med i alt 200 ha. Britzingen's filosofi er, gennem en bæredygtig produktionsform, at lave frugtige vine med en god balance mellem syre og sødme. Dette opnås bl.a. med specifikke gærarter, gæring ved lav temperatur, forlænget fermentering og klaring af vinene med moderne metoder (flotation), hvilket er med til at fremhæve de enkelte druers karakteristika.

Nobling 2021

 

En frisk og letdrikkelig vin uden kanter. Præget af moden frugt - ananas og melon, med en snert af citrus.

Vores mest efterspurgte vin, og det sikre valg til en fest.

Udsolgt

Müller-Thurgau 2016

 

En meget frugtig, frisk og karakterfuld vin med god balance mellem syre og sødme.

Duft af ananas, kvæde og grape.

God til skaldyr og fisk.

 

Grauburgunder 2019

 

Den tyske udgave af en (ikke knas-) tør Pinot Gris.

Typisk præg af melon og pære, fyldig, og med god og lang eftersmag med en let bitterhed.

Et rigtig godt glas!

 

Ruländer 2018

 

Den søde udgave af Pinot Gris, men stadig med syren i behold.

En harmonisk vin, som egner sig rigtig godt til stærkt krydret fisk eller fjerkræ - eller kold på terrassen.