Huot, Champagne

Louis Huot et fils:

 

Som 4. generation af vinmagere i familien overtog søskendeparret Olivier og Virginie Huot i 2009 de 7 ha champagnemuld, som er tilplantet med de 3 tilladte druer, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Produktionen er ikke blot et arbejde for dem, men hele deres liv.

Det afspejler sig i resultaterne, hvor de - med en fin balance mellem de gamle traditioner og moderne ønologiske metoder - får lavet nogle fremragende vine, som uden problemer kan måle sig med vinene fra de store huse.

Som Olivier siger, kan vinene bruges til at velsigne alle dine lykkelige stunder og de vigtige øjeblikke i dit liv. Og til at sætte prikken over i'et, når du har noget, der skal fejres - som f.eks. når EfB vinder en fodboldkamp...

Huot Brut Carte Noir

 

Sprød gul farve,

mineralsk præg, men også masser af frugt - æble, melon, lime, abrikos og grape.

Et rigtig godt glas, enten som aperitif eller til skaldyr.

pris 200 kr.

Huot Brut Annonciade

 

Duft og smag af lime, abrikos, grape, honning og kringle.

En rigtig lækker vin, som fylder munden helt ud med vildt mange, små og fine bobler.

Drik den som aperitif - det er næsten synd at servere mad til denne vin!

pris 300 kr.

Huot Brut Rosé

 

Flot, laksefarvet champagne.

Kompleks duft med smør, røde bær og brød.

Frisk, elegant og mineralsk smag. God til fed fisk - og iflg. producenten til chokolade!

pris 225 kr.